Hvad er et paradoks? (3) Eksempler på paradokser som forholder sig til "virkeligheden"		Denne tegning er hentet fra: bbc.co.uk

Raymond Smullyan har ladet den adelige jomfru Portia fra Shakespeare's "Købmanden i Venedig" stille følgende prøve til sine friere
Raymond Smullyan: "What is the name of this book? - The riddle of Dracula and other logical puzzles", Prentice-Hall, Inc., New Jersey, 1978.

Hjælp

Frieren valgte det rigtige skrin, så han og Portia blev gift, og de levede lykkeligt - et stykke tid. En dag tænkte Portia: "Min mand var smart nok til at vælge det rigtige skrin. Men skulle jeg mon ikke for en sikkerheds skyld prøve ham en gang til?"

Frieren tænkte: "Det her er let, jeg kan jo bare ræsonnere som før, for ordet 'sandt' på det nye sølvskrin svarer jo til 'lavet af Bellini' på det gamle sølvskrin".
Så frieren udbrød triumferende: "Portrættet må ligge i samme skrin som før!".
Men til hans rædsel viste det sig at dette skrin var tomt!
Frieren var chokeret og beskyldte Portia for at have snydt ham.
Portia lo: "Jeg falder ikke for fristelsen til at snyde", og så lukkede hun det andet skrin op - og dér lå portrættet!

Ræsonnerede frieren galt - eller snød Portia ham?

Hjælp

Dette viser overgangen fra 'formelle paradokser' til 'eksakte paradokser' - paradokser som relaterer til virkeligheden, f.eks. i forbindelse med en fysisk teori.
Den fysiske teori, udledt på grundlag af antagelser og ræsonnementer, ser ud til at stemme fint overens med iagttagelserne. Men en dag finder man på og har mulighed for at 'måle' hvor portrættet er. - Og imod alles forventning er det ikke i guldskrinet, men i sølvskrinet. Det er 'virkeligheden' lige nu! Den fysiske teori (at sølvskrinet er lavet af enten Bellini eller Cellini) bliver selvmodsigende og må revideres.

Se videre: Paradokser i fysik - Bevægelsens paradoks